torsdag den 10. juli 2014

Hæklet kjole

Inspireret af denne kjoleforsøger jeg nu at hækle en kjole selv.
Jeg kan ikke rigtig hitte ud af det med at læse diagrammer, så det er eget design. Er meget spændt på om det vil lykkedes at gøre det med succes så den er til at bruge :-)

Stykket over brystet hækler jeg i stjerne sting (star stitch) da jeg er blevet VILD med disse masker. De giver et rigtig flot mønster og så er det super let at hækle når først man lige finder fidusen.

Sådan ser det ud indtil videre. Der e ikke hæklet så meget men det kommer jo langt hen af vejen. Kjolen bliver hæklet i et stykke. For at jeg kunne få det til at makke ret i forhold til stjerne stingene, var jeg efter at have trævlet op 4 gange nødt til at hækle et par omgange med stangmasker. Fortryder nu, at jeg ikke lavede fastmasker - det er for let at være bagklog - men det udgør den øverste kant på kjolen. Måske pynter jeg med et par blomster eller noget når den er færdig. Det vil tiden vise.

Endnu kan jeg ikke helt beslutte mig for om jeg skal hækle underdelen i et hulmønster som der også er vist på billedet, eller om jeg skal hækle det i et tæt mønster, så jeg ikke behøver have noget på indenunder for at bruge den. Måske begge dele?

Den bliver hæklet i hvid bomuld 8/4 fra søstrene grene, og på en nål str. 3.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar