Det hele startede en lørdag.
Panter, en livlig huskat på 8 mdr. drøner rundt i lejligheden og formår ene kat, at lyde som 25 elefanter. Alt hvad der kan bevæge sig bliver prikket til og leget med. Sådan er det så godt som hver dag. Det var formiddag, og man kunne næsten sætte uret efter, hvornår han fik sine "flip". Sådan gik det en times tid, som altid, før han faldt udmattet omkuld på sofaen, efter at have været ude og spise og drikke.
Normalt ville han ligge et par timer, før han begyndte at trisse rundt igen. Men denne lørdag lå han på sofaen. Der gik et par timer. Der gik 4 timer. Det blev aften og Panter rørte sig knap nok.
Vi sad og spøgte lidt med at han måtte have haft brugt ekstra meget krudt den dag, siden han var så træt. Først på aftenen vågner han, kun for at hoppe ned og kravle under sofaen. Han bevægelser var langsomme og forsigtige. Underligt.
Søndag morgen: Når vi stod op og gik ud for at sætte kaffen over havde Panter et ritual som han brugte hver dag. Han stod også op og kom ud i køkkenet, mjavede og skulle lige aes lidt inden han spiste - Det gjorde han ikke denne dag. Faktisk så vi ikke skyggen af ham. Han lå stadig i sin seng som han altid sov i om natten. Hans kurv af pileflet som han elskede.
Der gik nogle timer, så dukkede han op. Meget forsigtig kravlede han op i sofaen, og der var ingen tvivl. Han havde det simpelthen ikke godt.
Jeg ringede til dyrlægen som jo selvfølgelig holdt til rigtig langt væk i forhold til os. Vi aftalte med dyrlægen at vi skulle se tiden an og så kontakte egen dyrlæge mandag morgen, for vi kunne ikke sådan lige komme af sted med ham. Selvfølgelig kunne vi tage bussen, men det ville blive en rigtig træls tur for Panter når han nu var dårlig.
Mandag morgen virkede bettemand frisk igen. Han spiste ikke rigtig, og han gik ikke rigtig i bakken, men han var kvikket op, så vi blev enige om at vi lige ville afvente lidt inden vi kontaktede dyrlægen igen. Sådan gik det tirsdag, og onsdag. Vi nåede torsdag, hvor jeg så igen ringer til dyrlægen. Jeg synes han er næsten sig selv, men han spiser ingenting. Han drikker godt, men vil overhovedet ikke have mad. Normalt var Panter en meget madglad bette fyr, som med største fornøjelse satte tænderne i alt hvad der kunne spises, men intet kunne lokkes i ham. Jeg aftaler med dyrlægen at jeg kommer med ham kl. 14.00.
Kl. prik 14.00 står vi oppe ved vores dyrlæge, som undersøge Panter. Han ser at Panter har fået gulsot - dvs han har et gulligt skær i mund, øjne og ører. Mistanken falder på leveren, og dyrlægen vil gerne tage nogle blodprøver for at få det be- eller afkræftet.
Panter får en vitaminindsprøjtning samt en indsprøjtning med antibiotika, og så skal jeg komme med ham dagen efter mellem 8 og 9 til grundigere undersøgelse.
Vi tager hjem igen, og Panter bruger resten af dagen på at spankulere rundt stille og roligt, som en anden majestæt.
Omkring kl 3 natten til fredag bliver jeg vækket af katten der klager sig højlydt. Min første tanke er at vores anden kat Nala skulle kaste op, for det lød sådan. Men det var Panter der sad inde i stuen og klagede sig. Han kom med ind i seng og puttede sig. Det var som om han bare skulle hentes. Underligt, tænkte jeg og faldt i søvn igen.
Fredag morgen står vi op som vanligt og Panter kravler ind under sofaen, hvor han efterhånden har brugt rigtig mange timer i løbet af ugen. Der går ikke lang tid, så lyder det som om begge katte slås under sofaen - bortset fra at de lyde der ville komme fra kattene der klagede sig ikke var til stede. Jeg kigger under sofaen med en lommelygte og ser Panter ligge der i kramper. Jeg får ham hevet ud og holder ham tæt ind til mig. Anfaldet varer kun kort tid så går det over, men han nærmest klamrer sig til mig, sætter kløerne i for ligesom at holde fast og vil bare være der. Det er tydeligt at mærke på ham at han er bange. Efter noget tid sætter jeg ham ind på sofaen, for jeg skal gøre klar til at vi skal af sted til dyrlægen. Han falder ned fra sofaen - ser slet ikke kanten. Opfører sig som om han er blind. Jeg lukker ham så inde i transportkassen. Der er han i sikkerhed.
Vi kommer op til dyrlægen kl. 7.58 hvor dyrlægen tager i mod ham og lige fortæller mig at der går ca. 1 time før han kan påbegynde undersøgelserne. Der er lige et par hunde han skal tage i mod inden han kan gå i gang. Vi aftaler han ringer så snart han ved noget.
Allerede kl 8.41 ringer tlf og det er dyrlægen. Det er leveren der er helt tosset. Levertallene er meget høje og blodprocenten lav. Han ville måske kunne redde Panter ved at indlægge ham og give ham drop, men kunne ikke give nogen garanti. Jeg beder om at få ham aflivet. Min baby skal ikke udsættes for et redningsforsøg, hvis det ikke lykkedes, når leveren var så medtaget som det var.
Da jeg kommer op til dyrlægen igen for at hente Panters seng og betale regningen spørger jeg dyrlægen om han ved hvad årsagen var til leversvigtet. Det vidste han ikke. Han var så frustreret over at han ikke kunne svare, men det ville jo ikke ændre på noget selv om han kunne.
Der er så mange tanker der flyver igennem mit hoved, og mange bebrejdelser. Hvis bare jeg ikke havde ventet med at tage ham til dyrlægen, hvis bare.... Så kunne han være reddet.
Sandheden er at det er ikke sandt - det sagde dyrlægen. Det er en process der har været undervejs længe og fordi hans lille krop har kæmpet har der ikke været symptomer. Ikke før til allersidst da leveren svigtede. Dyrlægen "tilstod" at det ville være let at fejlfortolke symptomerne hvis jeg var kommet før, og det kunne risikere at gøre mere skade end gavn. Om det er noget han bare siger, for at berolige mig, vides ikke.
En lille bøn til du, som er dyreejer:
Normalt er jeg heldig at mine dyr ikke bliver syge, og vi er derfor kun ved dyrlægen til de faste undersøgelser. Men denne episode sætter mine tanker i gang. Næste gang (7-9-13) vil jeg ikke tøve med at tage mit dyr til dyrlægen. Uanset hvad kunne jeg have givet ham en afslutning før, så han ikke skulle lide mere. Vi har nu besluttet at vi sætter penge til side, som simpelthen kun er til det formål at de skal/kan bruges på dyrlæge regningen. I denne omgang kom vi af med 1300 kr. Vi kunne betale ham 1000 kr, så vi kunne gudskelov aftale vi overfører resten når vi har dem, men jeg hader det. Han gør/gjorde et godt arbejde for min baby, og det skal han selvfølgelig betales for. Ingen tvivl.
Men min bøn er: vent ikke med at tage dyret til dyrlægen hvis du mistænker en sygdom. Selv om det ser ud som om dyret kvikker op, kan det være falsk alarm, som det var for os.
